Den ultimative oversigt – Bordben
Vi har skrevet denne gennemgang af bordben til dig, der mangler nye ben til spisebord, sofabord, bænk, højbord, bar- eller cafébord. Når det kommer til bordben, er der mange modeller at vælge i mellem – mange mener at udvalget er så stort, at det kan være svært at vælge hvilke der passer bedst til lige dét bord, du har stående derhjemme i boligen.
Benene skal helst passe ind i din øvrige boligindretning, men det vigtigste er, at de ben du vælger, passer til selve bordet.
Herunder får du en gennemgang af de mest populære borben, samt de lidt mere utraditionelle og specielle, som vil få dit bord til at skille sig ud fra andre.
Ud over formen, er der også forskelligt materiale at vælge mellem. Du kan vælge ben i træ eller metal, hvor metal findes i sort, hvid eller galvaniseret. Ben i træ findes i flere forskellige træsorter.
Bordben i træ
Du har mange modeller at vælge i mellem, hvis du vælger bordben i træ.
Vi har koniske bordben, som er nogle af de mest populære. Her kan du vælge mellem den runde eller firkantet model. Vi har to forskellige varianter af den runde model. Konisk i eg er ubehandlet og bevarer træets naturlige udseende. Konisk i bøg er derimod sorte. De findes i forskellige størrelser og du kan få koniske ben til både sofabord, spisebord eller skrivebord/højbord.
Ved de koniske ben har du mulighed for at vælge mellem to typer af flanger, som er selve pladen der skrues i bordet, og som benene monteres på. Du kan vælge mellem lodret eller 10 grader. Ved de lodrette flanger står benene lige ned, men med 10 grader står benene med en 10 graders vinkel til gulvet og giver dermed et anderledes udseende til bordet.
De koniske ben findes også i en firkantet udgave. Der er 3 forskellige typer. Udseendet på disse bestemmes af olie behandlingen. Du har mulighed for at vælge ben med enten hvid, røget eller natur olie:
Dansk håndværk
Vi laver flere modeller af bordben i træ, og vælger du en af disse, er du sikret dansk håndværk. Vores bordben i træ bliver lavet på værkstedet i Middelfart. De er håndlavet og du er sikret den bedste kvalitet. Leveringen på bordben i træ er derfor også lidt længere, da vores snedkere først begynder at lave dem efter dine specifikationer, når du har bestilt.
Vi arbejder med eg, ask, røget eg og amerikansk valnød. Du kan finde krydsstel, trapez, stjernestel, rammestel, skrå stolpe eller skrå ben. Vi har også skrå ben til højbord. Med et par ben i træ får dit hjem et eksklusivt udtryk. De giver din indretning en udstråling af natur og kvalitet. Træben passer godt til den nordiske moderne stil.
Et udvalg af vores ben i træ, hvor du selv kan vælge træsort og model.
-
Bordben – Custom made – Træ
3.850,00 kr. Vælg muligheder -
Bordben – Stjernestel – Eg – Ask – Amerikansk valnød – Røget eg
5.200,00 kr. – 6.500,00 kr. Vælg muligheder -
Bordben – Trapez – Eg – Ask – Røget eg
3.250,00 kr. – 4.050,00 kr. Vælg muligheder -
Bordben – Skrå ben – Amerikansk valnød
4.000,00 kr. Vælg muligheder -
Bordben – Ramme stel – Eg – Ask – Amerikansk valnød – Røget eg
3.250,00 kr. – 4.050,00 kr. Vælg muligheder
Bordben i metal
Vi har også et stort udvalg af bordben i metal på shoppen. Der er en stor chance for at finde de perfekte ben til dit bord.
Alle vores ben er afsluttet med en pulverlakering i enten hvid eller sort.
Nogle af vores mest populære ben er i metal. Det er især skrå ben slim, trapez slim, krydsstel og skrå ben, som vores kunder elsker.
Skrå ben slim og trapez slim er tynde stel, hvor bordbenene står med en skæv vinkel. Deres tynde udseende giver bordet et let udtryk og tager ikke opmærksomhed væk fra selve bordet og den øvrige indretning i boligen.
Krydsstel og skrå ben er tykkere, og passer derfor også bedre til større bordplader. Krydsstellet giver mere spil i udseendet, hvor de skæve krydsende stolper giver bordet et flot stabilt underlag.
Er du ikke til sort? Benene findes også i en hvid udgave. Og du kan endda finde skrå ben i chrome og messing. Den skinnende chrome model giver dit bord et helt anderledes udseende end den hvide eller sorte model.
Der findes en variation af konisk spisebordsben i chrome. De runde metalliske ben giver et andet udtryk til bordet end de koniske ben i træ. Du kan ligeledes finde konisk firkantet til højbord i sort farve.
Stjernestel til det moderne hjem
En anden populær model er stjernestellet. Stellet findes i mange varianter og størrelser. Et stjernestel passer perfekt til plankeborde og giver bordet noget ekstra i form af den skulpturelle moderne base.
Bordet findes til sofaborde, spiseborde, samt store plankeborde. Du finder yderligere information om hvilken vægt og størrelse stellene kan bære under de individuelle modeller.
Stjernestel findes i størrelsen 40×40, 50×50 og 55×55 til sofabordet eller et lille café/spisebord. De findes også i størrelsen 70×70, 90×90, 60×105 og 78×150, 78×200 til spiseborde, plankeborde og de større bordplader.
Du kan også få stjernestel i træ. Træet er med til at give stellet et mere neutralt udseende. Det giver ligeledes stjernestellet et eksklusivt look. Stjernestel i træ findes både til sofabord og spisebord i forskellige træsorter.
Klassisk hairpin
Vi har en model der er elegant og simpel. Hairpin ben giver dit bord et flot enkelt udseende, og vi har genskabt modellen i en mere robust udgave, således du også kan få hairpins til dit plankebord.
Hairpin findes i flere varianter. Du kan vælge hairpin med 2, 3 eller cross stænger. Hairpin findes i størrelsen 41cm, 51cm eller 71cm.
Galvaniserede bordben
Vi har også et udvalg af ben til udendørsbrug. Benene er galvaniserede og derfor fri for rust. Vores galvaniserede ben er velegnet til udendørsvejret, og du kan både finde ben til borde og bænke. Du finder hele udvalget af galvaniserede ben her.
Stort udvalg
Du kan også vælge at gå i en anden retning og finde nogle ben til dit bord, som du ikke ser alle steder og som andre måske ikke har. Det store udvalg gør at vi kan tilbyde unikke ben. Det er ben med mønstre og stel som ikke ligner de symmetriske lige linjer.
Cross bordben har skæve linjer og giver et anderledes udtryk til bordet. Det kunstneriske look gør stellet helt specielt.
Mountain stellet gør alle dine middagsgæster til bjergbestigere. Stellet peaker op i en spids og giver derfor også associationer til bjerge og bakker.
Corner borben er en ny model som giver et stilrent look, men stadig lidt mere liv til indretningen. Med den symmetriske base er du sikret et stabilt underlag til dit bord.
M base er modsat mountain stellet omvendt med en spids nedad. Dette giver stellet et udseende der ligner bogstavet ’M’.
Du finder mange flere ben under ben i metal på shoppen, herunder modeller som butterfly, trekant og flower.
Du kan også finde modeller til bænke, caféborde eller højborde. Udforsk shoppen og find den model der passer dit bord bedst.
Tilbehør til bordben
Der følger ikke skruer med til ben. Det er fordi det er forskelligt hvilke skruer du skal bruge, alt efter hvilken bordplade du har. Vi har et udvalg af skruer, men det er vigtigt at du måler tykkelsen på bordpladen inden du begynder at montere ben, da de helst ikke skal gå hele vejen op og igennem pladen.
Vi har skruer i 30mm, 40mm, 60mm og 70mm længde. Skal du bruge en anden længde end disse anbefaler vi, at du tager i dit lokale byggemarked og får hjælp der, til at finde de helt rigtige skruer.