Skærebræt i træ til køkkenet
Til madlavning og fest, anretning af sushi, tapas eller smørrebrød. Uanset hvad du serverer eller laver af mad, bruger du sandsynligvis et skærebræt. Men hvorfor ikke lave og anrette dine retter på et håndlavet skærebræt i træ? Maden og anretningen får et løft med dansk håndværk og design. Et skærebræt til køkkenet på mål sikrer et appetitligt udseende og udstråler både luksus og eksklusivitet.
Vi kan lave et stort kokkebræt i massivt eg til udskæring af kød eller grøntsager i 4 cm tykkelse. Et kokkebræt er med til at give køkkenet et rustikt nordisk look.
Da vi laver skærebrætter på mål kan vi også lave et langt bræt til anretning af sushi eller tapas. Tænk på hvordan det vil se ud, hvis man havde et tapasbræt der var halvdelen af længden på spisebordet? Mad i lange baner med mange muligheder for at gøre anretningen helt speciel.
Hvad er forskellen på smørrebræt, spækbræt og skærebræt?
Et smørrebræt er ofte mindre end et skærebræt, og bliver primært brugt til anretning af smørrebrød og til at spise fra. Smørrebrættet kan hurtigt findes frem og bruges til en let morgenmad eller et stykke rugbrød til frokost.
Et spækbræt er som navnet antyder et bræt der anvendes til at skære spæk i strimler, altså hvorpå kødet spækkes.
Et skærebræt er det mest almindelige ord vi bruger til at beskrive det bræt, hvorpå man tilbereder og skærer mad i mindre stykker.
Der er dog ikke en stor forskel på et spækbræt og skærebræt. Et spækbræt er et skærebræt. Og du kan sagtens anvende et skærebræt til at skære spæk.
Massivt træ på mål : Størrelsesguide til det rigtige bræt
Vores skærebrætter bliver lavet efter mål. Da du selv vælger hvilken størrelse brættet skal have, kan du tilpasse målene efter dine behov.
Herunder finder du en oversigt over de produkter vi laver indenfor brætter til køkkenet i træ. Den kan hjælpe dig på vej til at vælge det rigtige.
Type | Størrelse (cm) |
Smørrebræt | 12,5 x 12,5 |
Smørrebræt | 12,5 x 25 |
Skærebræt (2 cm) | fra 15 x 20 |
Skærebræt (4 cm) | fra 15 x 20 |
Serveringsbræt | 30 x 40 |
Derudover har vi også fundet frem til de mest normale størrelser på skærebrætter. Igen anbefaler vi at du vælger den størrelse der passer til det du skal bruge brættet til.
Smørrebrætter er som sagt mindre end skærebrætter, og du finder dem ofte i størrelser fra 10 til 20 cm.
Et skærebræt kan være lige den størrelse du ønsker. De er dog ofte mellem 20×30 cm og 30×40 cm. Til større madprojekter eller udskæring af kød kan et chefs board være nyttigt. Disse er ekstra store skærebrætter som har størrelse fra 30×60 cm til 40×60 cm.
Er det et anretnings bræt du leder efter, anbefaler vi at du bestiller et langt, smalt skærebræt. Disse kan være lige fra 10×50 til 20×75 eller måske endnu længere? Det er helt op til dig og dine ideer.
Find hele udvalget af skærebrætter HER.
Find mere inspiration
Vi har altid nye billeder af vores håndværk på de sociale medier. Her finder du kundebilleder, billeder fra showroom og værksted, samt tilbud og andre gode nyheder. Vi deler det nyeste med vores følgere. find os på Pinterest, Facebook og Instagram.
Du er også velkommen til at kigge forbi vores showroom i Middelfart og se vores håndværk inden et køb. Du finder vores åbningstider HER.